True crime og murder ballads – koncertforestilling om den myrdede kvinde
Der er blodstænk på væggene, dynen ligger skødesløst på gulvet og madrassen er gennemvædet af blod. Det ligner mest af alt et slagteri, men det er en myrdet kvindes soveværelse. Et blåligt skær i huden, let spredte ben, røde læber og et bryst titter frem fra en silkekjole på den bagbundne krop: HUN ER DØD
Den myrdede kvinde er et af de mest udbredte motiver i underholdningsindustrien og i kunsthistorien. Vores kultur flyder over med true crime og murder ballads. Den mørke grundfortælling drager os ind og holder os fast. Den myrdede kvinde er en æstetik, en økonomi og et modefænomen.
Men det er også en fortælling, der gør os bange for fremmede mennesker, der tager fortællingerne fra de afdøde selv og som fremstiller verden som et farligt sted, der aldrig kan erobres af den unge kvinde.
HUN ER DØD er en musikdramatisk forestilling om vores kulturs besættelse af vold mod unge kvinder.
Hvorfor denne fascination? Er der noget helende ved at se vores værste mareridt gestaltet udenfor os selv? En fornemmelse af, at hvis vi forstår volden, så kan vi undslippe den?
Talk om kvindedrab i populærkulturen
I forbindelse med forestillingen HUN ER DØD inviterer vi til en talk, hvor vi folder nogle af problematikkerne bag forestillingen ud. Læs mere HER.
Det kunstneriske hold
Sara Viktoria Bjerregaards præstation i ”Hun er død” er intet mindre end imponerende, og det umærkelige samspil med musikeren Rasmus Juncker er superbt.
KULTURKUPÉEN
I HUN ER DØD viser Sara Viktoria Bjerregaard et betydeligt følelsesregister, og er direkte rystende i en uhyggelig demonstration af, hvor lang tid, der tager at drukne en ung kvinde.
CPH CULTURE
Det er Sara Viktoria Bjerregaard der er ene kvinde på scenen, og kompetent understøttet af musikeren Rasmus Juncker bag sit trommesæt, er Bjerregaard brillant som både fortæller, formidler, offer og efterforsker, i en forestilling ud over det sædvanlige.
SCENEBLOG
Støttet af
