Praktikant søges til Østerbro Teater

Skriver du fejlfrit og fængende, og er du en haj til sociale medier? Så er et praktikophold hos Østerbro Teater måske noget for dig. Du vil blive en del af kommunikationsteamet i en spændende og travl kulturinstitution fra september 2019 og 4 – 6. måneder frem.

Praktikken

Du vil indgå i det daglige kommunikationsarbejde med hovedsæde på Teater Republique. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Styring af den daglige drift på SoMe, herunder produktion af indhold til Facebook og Instagram (tekst, billede, video). 
  • Produktion af nyhedsbreve
  • Udvikling af forestillingsprogrammer
  • Grafisk arbejde til web og SoMe
  • Vedligeholdelse af website i WordPress
  • Opdatering af presselister
  • Deltagelse ved premierer
  • Korrekturlæsning
  • Ad hoc opgaver

Hvem er du?

  • Du er under uddannelse i kommunikation eller journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, universitetet, handelshøjskolen eller på tilsvarende niveau
  • Du skriver ligetil og fejlfrit
  • Du har sans for gode historier, store som små, og du kan vinkle og fortælle dem, så den ønskede målgruppe i det rigtige medie fanger og forstår budskabet
  • Du færdes hjemmevant på Facebook og Instagram
  • Du er vant til at overholde deadlines
  • Du har interesse i teater og kultur
  • Du er udadvendt, selvstændig og fuld af gå-på-mod
  • Du trives i et spraglet og travlt miljø, hvor man sjældent ved, hvad dagen bringer
  • Hvis du tilmed har erfaring med WordPress, Adobe-pakken (hovedsagelig InDesign) og videoredigering, er det en stor fordel.

Hvem er vi?

Østerbro Teater er en del af KBHT (Det Københavnske Teatersamarbejde) og består af de to teatre Østre Gasværk Teater og Teater Republique med fælles ledelse og administration. Vi råder over tre meget forskellige scener, hvilket afspejler sig i vores kommunikation udadtil. Vi er en lille afdeling, der giver mulighed for stort ansvar. Idéer og initiativer er hjerteligt velkomne, og du vil få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver. 

Praktisk

Praktikken er ulønnet, men vi betaler transportomkostninger og giver fri adgang til alle forestillinger på vores fire scener. Forløbet ligger i efterårssemesteret fra 1. september 2019 – gerne før. Arbejdstiden er ugentligt 37 timer, som i hovedreglen ligger i dagstimerne. Du vil referere til kommunikationschefen, som også vil give feedback på dine opgaver i forløbet. 

Ja?

Send en kort, motiveret ansøgning samt CV til teatrets kommunikationschef Line Glavind på ligl@osterbroteater.dk hurtigst muligt og senest d. 1 juni 2019. Vi holder samtaler løbende. Vedlæg gerne et eksempel på en tekst, du har produceret. 

Spørgsmål?

Du er velkommen til at ringe eller skrive til kommunikationschef Line Glavind på 27 29 02 46 eller ligl@osterbroteater.dk eller til vores nuværende kommunikationspraktikant Stine Lysemose på stly@osterbroteater.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Østerbro Teater er en del af KBHT (Det Københavnske Teatersamarbejde) og består af de to teatre Østre Gasværk Teater og Teater Republique med fælles ledelse og administration. Østerbro Teater råder over tre scener (Østre Gasværk Teater, Teater Republique og Republiques lille scene Revolver). Vi er en dynamisk organisation med en fast stab på 33 medarbejdere samt et større antal periodisk ansatte – fortrinsvis kunstnere. Vi insisterer på åbenhed og tillid i samarbejdet med respekt for den enkelte og for vores tværfaglige og kunstneriske ståsted. Vores vision er at favne såvel bredt appellerende som nyskabende teater. Vi samarbejder med andre teaterproducenter og frie grupper. Vi er et kunstnerisk ambitiøst teater, som ønsker at give publikum værdifulde scenekunstoplevelser. Vi har udvikling som værdi og giver derfor plads og rum til talentudvikling.