Drikkevarer & snacks
Vores hyggelige bar åbner altid en time før forestillingen, hvor vores venlige personale står klar til at skænke dig et glas vin fra den populære vinimportør, Vinhanen, en fadøl, lækre sodavand og drinks eller en kop kaffe. Hertil kan du købe nødder, lakrids og chokolade.
Under HAIR og TEATERKONCERT GASOLIN’ er det desuden muligt at nyde en lækker middag i foyeren inden forestillingen. Læs mere og tilkøb pakken under den enkelte forestilling. Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser, og at middagen skal bookes i forvejen.
Parkering
OBS! Parkering
Du kan som vores gæst parkere gratis på teatrets parkeringsplads med indkørsel fra Østerbrogade via Sionsgade fra 3 timer før til 1 time efter forestillingen. Parkering i dette tidsrum kræver ikke p-billet, og du behøver ikke sætte p-skiven. Se derfor bort fra informationsskiltene på parkeringspladsen om betaling, hvis du parkerer i forbindelse med vores forestillinger.
Parkeringsadresse Østre Gasværk Teater, Sionsgade 15

Offentlig transport
Cityringen Metro til Poul Henningsens Plads – cirka 350 m fra teatret. Bus linje 1A til Jagtvej/Strandboulevarden – ca. 300 m fra teatret. Alle S-toglinjer (undtagen linje F og Bx; linje H kun myldretid) til Nordhavn eller Svanemøllen – begge ca. 1 km fra teatret.