Events på
Østre Gasværk Teater

Vi har den glæde at kunne tilbyde at lægge rammer til events og gæstearrangementer, der vælger Østre Gasværk Teater som lokation for deres begivenheder og kulturtilbud.

Her på siden kan du se aktuelle events, der foregår i huset, uden at det er en del af Østre Gasværk Teaters eget forestillingsprogram.

Hvis du er interesseret i at leje Østre Gasværk Teater til dit event eller kulturarrangement, læs da mere her

Kristian Lilholt

25.11.2021

LAND er en vidunderlig koncertoplevelse.

Aldrig før har man kunnet opleve en lignende tværkunstnerisk symbiose af musik, malerier og film. Publikum kommer med på den smukkeste rejse i de skiftende danske årstider, når det veloplagte 9 m/k band spiller de 13 LAND sange i sync med LAND filmene på storskærm – årets 12 måneder samt ‘byens rum’.

Man bliver helt nyforelsket i Danmark ved en LAND-koncert. Fornemmelsen for fædrelandet skærpes. Længsler og minder vækkes til live.

Da Kristian Lilholt første gang oplevede billedkunstner Carsten Franks malerier og tilhørende digte, der portrætterer de danske landskaber, som de påvirkes af de skiftende årstider, var han med det samme blæst bagover. ‘De skriger på musik’, tænkte han. Lilholt skabte sangene og musikken, hvorefter malerier og musik skreg på en filmisk fortolkning. Den skabte filmproducer Kim Søgaard fra Retrospectfilm.

Kristian Lilholt medbringer sit yderst kompetente band, der foruden ham selv (piano, keyboards, guitar, vokal) består af søsteren Tine Lilholt (fløjte, harpe mm), Ida Friis Virenfeldt (vokal, guitar), Gabriella Fuglsig (cello), Rikke Johnsen (vokal), Frede Panduro (guitarer), Søren Jacobsen (guitarer, mandolin, dobro), Lasse Jørgensen (bas, slagtøj) og Rasmus Sitarz (trommer)

Kristian Lilholt er en fremragende musikmager, som siden debuten i 1984 har udgivet 13 album i eget navn, skabt store tværkunstneriske projekter som LAND og STILLE FLYDER LIVET og de instrumentale liggestols koncerter KUR UDEN ORD.

Og så har han lavet musikken til flere af broderen Lars Lilholts største hits.

Udover de 13 LAND sange og film suppleres koncerten med materiale fra hans righoldige bagkatalog.

Billetter