Skamsalon

Skamsalon

Reaktor

11.5. — 11.5.2022

I forbindelse med den nye forestilling ELLERS MANGE TAK inviterer vi til Skamsalon. For hvad sker der med vores skam, når vi bringer den frem i lyset, og hvad kan vi selv gøre, for at blive skamfrie? Live på scenen har vi psykolog og indehaver af instagramkontoen Skamfri zone KRISTA KORSHOLM som ved rigtig meget om skammens mange ansigter.

En af hovedkræfterne bag ELLERS MANGE TAK, musiker, skuespiller og tekstforfatter Jeanett Albeck vil også deltage og i dagens anledning give en lille smagsprøve på noget ufærdigt materiale fra ELLERS MANGE TAK, der handler om skam, set fra et meget privat ståsted.

Du er som publikum inden skamsalonen inviteret til at dele materiale om din skam, som vi vil bearbejde kunstnerisk og måske bruge i den færdige forestilling, i anonymiseret form selvfølgelig.

Teaterchef Rikke Hedeager modererer salonen. Kom og vær med, med alt hvad du har, skamfuld eller ej, for du er ikke alene, og at tale offentligt om sin skam er som at stikke en vampyr en ranke hvidløg, så kom og uddriv skammen sammen med os.

Medvirkende

Jeanett Albeck
Krista Korsholm
Rikke Hedeager

Titel
Skamsalon
Spillested
Reaktor
Spilleperiode
11.05.2022
Spilledage
Ons. kl. 19
Varighed
75 min
Pris
95 kr
Obs.
Vi gør opmærksom på, at teatret åbner 30 minutter før eventet
Køb billet
Køb billet