Sirene - Streaming

Sirene - Streaming

Online

23.4. — 4.5.2021

Vi er begejstrede over i samarbejde med Dansk Danseteater at præsentere SIRENE som LIVE streaming d. 23. april kl. 20:00 (med introduktion kl. 19:45). Du får mulighed for at opleve danserne helt tæt på i et filmisk univers hjemme fra din stue, og kan få svar på dine nysgerrige spørgsmål i vores LIVE Q & A med koreograf Pontus Lidberg efter forestillingen.

Den 3. og 4. maj viser vi en båndet filmversion af Sirene, som er tilgængelig i 44 timer.

Både Live streamingen og den optagede filmversion koster kun 50,-

Sirene er inspireret af de græske mytologiske væsener, der med sang lokker sømænd til at kaste sig i havet. Kun Ulysses formår i følge myten at modstå og overleve Sirenerne ved at give sin besætning voks i ørene og binde sig selv til masten på sit skib.

Værket genfortæller ikke myten, men tager afsæt i de psykologiske temaer om ensomhed og længsler, der ikke bliver indfriet, og som bliver drivkraft og kilden til kreativitet. Forestillingen er blevet fint modtaget af anmeldere og publikum verden over, og nu er tiden kommet til en dansk opsætning – som også mange danske publikummer har efterlyst.

Sirene har modtaget Villanueva-prisen for bedste udenlandske forestilling i Havanna 2018 og har tidligere turneret til New York, Baku, Rom, Athen, Biarrtz, Tyskland og Stockholm.

ART TALK & Q&A

Inden Live streamingen d. 23. april vil der være en Pre Talk / introduktion kl. 19:45. Efter forestillingen er der en After Talk (Q&A) med publikum hjemme i stuen. Her er du som publikum meget velkommen til at stille spørgsmål til koreografen Pontus Lidberg om skabelsen af Sirene.

Koreografi

Pontus Lidberg

Dramaturg

Adrian Guo Silver

Kostumer

Karen Young

Musik

Franz Schubert & Stefan Levin

Lysdesign

Raphael Frisenvænge Solholm

Projektioner

Jason Carpenter

Film teaser

Omid Zarei

SIRENE er co-produceret af Dansk Danseteater, Festival Oriente-Occidente og the Stavros Niarchos Foundation Cultural Center, som har bidraget med betydelig støtte gennem Stavros Niarchos Foundation.

Tak for generøs støtte til

Rockefeller Brothers Fund, SHS Foundation, the Barbro Osher Pro Suecia Foundation, the Evelyn Sharp Foundation, Trust for Mutual Understanding, Vineyard Arts Project, Mid Atlantic Arts Foundation gennem USArtists International i partnerskab med the National Endowment for the Arts, the Andrew W. Mellon Foundation og the Howard Gilman Foundation samt tak til generøse privatdonationer. Musikken er støttet af the Charles and Joan Gross Family Foundation.

Titel
Sirene - Streaming
Spillested
Online
Spilledage
Live streaming 23. april
kl 20:00 (intro kl. 19.45) Streaming 3. og 4. maj
Varighed
1 time
Aldersgrænse
Anbefalet fra 13 år
Pris
50 kr
Køb billet
Køb billet