Moving in Concert
Moving in Concert
Teater Republique
7.4. — 8.4.2022
Hvordan påvirkes kroppe af at leve i en digitaliseret verden? MOVING IN CONCERT fremmaner et fascinerende landskab af abstrakt bevægelse, skulpturer af lys og intense fornemmelser af farve.
Den danske stjernekoreograf Mette Ingvartsens navn står bøjet i neon på den internationale scene for dans og koreografi. I foråret 2022 vender hun hjem og viser to af sine nyeste værker. Det er dans i international særklasse, præsenteret i et samarbejde mellem Dansehallerne og Teater Republique.
MOVING IN CONCERT
Hvordan kan vi forstå teknologi som noget, der spøger i vores krop og modellerer vores hjerne, selvom vi har slukket alle tekniske enheder? Moving in Concert udforsker, hvordan kroppe påvirkes af at leve i en digitaliseret verden, og forestiller sig et univers, hvor mennesker, teknologier og naturlige materialer sameksisterer. Resultatet er et fascinerende landskab produceret af abstrakt bevægelse, skulpturer af lys og intense fornemmelser af farve, der giver en enestående oplevelse.
INTRODUKTION TIL MOVING IN CONCERT
7. april kl. 18.50-19.15, Reaktor (foyerscenen på Teater Republique):
Mette Ingvartsen introducerer til aftenens forestilling og til sit kunstneriske virke. Introduktionen sker i samtale med Danjel Andersson, direktør for Dansehallerne, og det bliver muligt for publikum at stille spørgsmål til Mette Ingvartsen. Introduktionen foregår på engelsk.
8. april kl. 18.50-19.15, Reaktor (foyerscenen på Teater Republique):
Mette Ingvartsen introducerer til aftenens forestilling og til sit kunstneriske virke. Introduktionen sker i samtale med Monna Dithmer, teater- og dansekritiker, og det bliver muligt for publikum at stille spørgsmål til Mette Ingvartsen. Introduktionen foregår på engelsk.