Lolita for altid
Lolita for altid
Revolver
17.1. — 19.2.2022
En kompromisløs og fræk performancekoncert om køn, krop, krænkelser, identitet og seksualitet – fortalt af den unge pige selv
Det er den unge piges debut. Hendes første møde med publikum. Muslingeskallen åbenbarer hende, som i Botticellis berømte maleri ’Venus’ fødsel’ fra 1468. Hendes hud er glat, hendes krop er flot, hendes øjne er åbne, hendes hår bruser ud over det hele og hun er SÅ klar til at møde os.
Hun ved ikke endnu, hvor meget magt hun har. Men tiden går og hun mister sin uskyld, sit udseende, sin ungdom, sin magt. Og vi mister interessen for hende. Hvis bare Lolita kunne være Lolita for altid…
LOLITA FOR ALTID tager afsæt i det paradoks, at unge piger på den ene side kan udnytte deres køn og alder til at fremme karrieren og det sociale liv. Og på den anden side ønsker at være andet end netop deres køn og alder, fordi det gør dem sårbare og underkender deres position som frie individer.
LOLITA FOR ALTID er produceret af How to Kill a Dog, der består af instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg. Samme duo stod bag anmelder- og publikumssuccesen Velkommen til Pandora, der tidligere har spillet på Reaktor.
Om How to Kill a Dog
How to Kill a Dog er blevet udvalgt til ‘Den unge kunstneriske elite’, et talentprogram under Statens Kunstfond. Statens Kunstfond begrunder udvælgelsen med: ‘How to Kill a Dog er en kunstnerduo, der med lynets hast har opnået kultstatus. Med formater der blander performance, historiefortælling og koncert, undersøger de bl.a. kvindens rolle i samfundet i en konstant forhandling af seksualitet, krop og køn.’
Revolver er stolte af at have præsenteret duoens to første forestillinger og have etableret et treårigt samarbejde med dem. De passer smukt ind i Revolvers erklærede ambition om at vise foruroligende, kunstnerisk ambitiøse værker, der undersøger hvad teaterformen kan i en samtidskunstnerisk kontekst.
Lolita for altid har vundet Årets Reumert 2021 for årets musical/musikteater med begrundelsen:
Ud af muslingeskallen steg en nøgen, selvoptaget projektion af kønnenes ældgamle leg. Hendes sang var sensuel, hun lignede uskylden selv, men inde bag kysselæberne viste forestillingen tænder, som den satte i mellemkødet på kønnenes kulturskabte begær. Det var musikalsk kvindesatire i et orgie af lyserøde fantasier. Råt og begavet. Og dybt originalt.
MØD HOW TO KILL A DOG & ASTRUP/BORDORFF
Bikubenfonden og Revolver inviterer til salon den 12. februar kl. 13 på Revolver
Hvad er den unge pige værd?
Man kan se How to Kill a Dog som et feministisk projekt, men det er at reducere den beskidte og yndefulde kompleksitet, der gælder mennesker af alle køn, og som denne forestilling griber lige struben og rusker, til den saftigt stønner.
★★★★★★
Iscene
Der tales direkte til publikum, og vi mærker forestillingen tæt på hele vejen igennem. Det er befriende tankevækkende godt teater, der også taler til et mandligt og især homoseksuelt publikum - og så er der så men ikke så meget mere at sige til det! Bravo og Tak!
★★★★★★
XQ28
Emma Sehested Høeg er pink power i højeste potens, når hun med trutmund og store øjne indtager scenen som den klassiske lillepigekarakter Lolita, der både er uskylden selv, og afgrunden for den indfangne flue i spindet.
★★★★★
SCENEBLOG
Lolita for altid er boblende morsom, når forførelsens virkemidler bliver afsløret for fuldt spotlight.
★★★★★
POV
Lolita for altid fungerer, fordi den netop ikke er forudsigelig, men at den spiller på forvrængningen, lader absurditeterne, det skingrende sindssyge skinne og blænde, som en skarp, hvid sol.
★★★★★
Ungt teaterblod
Det var på en almindelig aften midt i ugen en fornøjelse at opleve hvordan et fortrinsvist ungt og overvejende kvindeligt publikum i den grad blev tryllebundet fra start til slut af en af de mest magiske scenepræstationer i meget lang tid.
★★★★★
Morten Buckhøj
★★★★★
CPH CULTURE
★★★★★
KULTURKUPEEN
★★★★★
MAGASINET KBH
★★★★★
MORTEN HEDE
POLITIKEN
Er man til en omdiskuteret klassiker...så er denne spændende og anderledes forestilling et super godt og moderne bud, selvom denne møgunge af en pige kan få mig helt ud på stolesædet af bare arrigskab
BØRSEN
Vinterdepressionen er aflyst! Lolita for altid er en cocktail af slutty, anarkistiske multivitaminer.
WEEKENDAVISEN
"Emma Sehested Høeg er et af de mest magnetiserende hundyr på den danske teaterscene"
INFORMATION
How to Kill a Dog er en gave til dansk scenekunst. Vedsted Christiansen og Sehested Høeg har med Lolita for altid skabt en ny måde at lave scenekunst på
DEN 4. VÆG
Forestillingen bruger et vigtigt og virkningsfuldt greb: Med god musikalsk hjælp fra Viktor Dahl giver How to kill a dog den stemmefrarøvede Lolita hendes stemme tilbage
BASTARD BLOG
Medvirkende
Emma Sehested Høeg og Jonas Visti
Instruktion
Jennifer Vedsted Christiansen
Komponist
Emma Sehested Høeg
Scenografi og kostumer
Petruska Miehe-Renard
Producent
Amanda Tilia Hamelle / How to Kill a Dog
Lysdesign
Balder Mark Vairagi Nørskov
Lyddesign
Viktor Dahl
Tonemester
Anders Munch Amdisen
Lysmester
Peter Lorichs
Produktionsleder
Svend Martin Holst
Forestillingsleder
Signe Lausen
Afviklingsteknik
Karl Sørensen
Scenemester
Rasmus Rahbek
Skræddersalsleder
Kristina Widriksen
Skrædder
Katinka Kyhl
Forestillingsfoto
Jennifer Vedsted Christiansen
Pressefoto
Sara Galbiati
Hår og makeup
Sevina Oline Brink Skogstad
Stemmecoach
Klaus Møller
Chefdramaturg og kurator
Rikke Hedeager
Tak til
Andreas Weiland, Bjarne Olsen, Karin Betz, Kirsten Brink, Rasmus Meyer, Rasmus Juncker, Toniah Pedersen, Tine Høeg og Tobias Eff Johannessen
En kærlig tak til
Malaika Naliene Lange, Jonas Visti og Mikkel Flyvholm
