Foredrag med Emma Holten

Foredrag med Emma Holten

Teater Republique

27.2. — 27.2.2023

I anledning af ELLERS MANGE TAK og de mange aktuelle tematikker, der er i forestillingen, har vi været så heldige at få feminist og debattør Emma Holten, som også var konsulent på forestillingen, til at udvikle et helt nyt foredrag til os. 

Én af de mest standhaftige fordomme i samfundet er, at kvinder er mere følelsesladede end mænd. Hele 64% af alle danskere gav i en EU-undersøgelse udtryk for, at de mente, at kvinder i højere grad tog beslutninger baseret på følelser. Men hvad er forskellen egentlig? Findes der logik uden følelser? Findes der følelser uden logik? 

Kom med på en rejse gennem rationalitetens historie og se, hvordan anklagen om at være “følelsesladet” i århundreder er blevet brugt til at lukke ned for hele grupper af mennesker, samfundskritikker, kampen for menneskerettigheder og i sidste ende en mere empatisk verden. Dem, der lykkes med at blive set som rationelle, er altid dem, som får lov at bestemme. 

Det rationelle som magtmiddel

Titel
Foredrag med Emma Holten
Sted
Teater Republique
Spilleperiode
27. feb.
Spilledage
Man Kl. 17.00
Pris
195 kr
Varighed
90 min
Køb billet
Køb billet