Anne og empatikrisen

Anne og empatikrisen

Reaktor

6.5. — 6.5.2019

Empati!
Krise!

Hvad føler du egentlig, når du ser en nyhed om en human katastrofe et sted i verden? Har massemedierne overfodret os med historier om andre menneskers lidelser i en sådan grad, at det er lykkedes os at opbygge et følelsesmæssigt skjold i forholdet til hinanden? Er empati-trætheden blevet en folkesygdom? Er vi så alle sammen syge? Hvad er empati egentlig? Og er det altid noget ubetinget godt?

Vær med, når vi – alle i skikkelse af gennemsnitsdanskeren Anne H. Nielsen, iført paryk og hvid skjorte – vender og drejer et af tidens buzzwords, empati. Et helt nyt koncept, hvor vi gennem en teaterserie med fem meget forskellige episoder åbner for diskussionen og refleksionen over begrebet empati. Både medvirkende og publikum får undervejs i en forestilling mulighed for at påvirke indholdet af den efterfølgende forestilling.

Vi har spillet de første fire forestillinger, men du kan stadig nå den sidste til den store finale den 6. maj 2019! Billetprisen er som altid 50kr.

Det kunstneriske hold, bestående af iscenesætter Henrik Grimbäck, scenograf Sir Grand Lear, skribent og kulturforsker Torben Sangild og skuespiller Morten Burian, skaber løbende de fem episoder i fællesskab med et empati-panel, som er nøje udvalgt til at repræsentere den totalt gennemsnitlige dansker. Vi er alle Anne H. Nielsen.

Datoer for forestillinger i serien:
26. november kl. 17 (afholdt)
21. januar kl. 17 (afholdt)
25. februar kl. 20 (afholdt)
18. marts kl. 17 (afholdt)
6. maj kl. 17 (i salg)

 

Medvirkende

Iscenesætter Henrik Grimbäck, scenograf Sir Grand Lear, skuespiller Morten Burian, produktionsassistent Signe Berg skribent og kulturforsker Torben Sangild, samt en række gæsteoptrædende, et empati-panel og publikum

Iværksat af

Sir Grand Lear

additional-logos
Titel
Anne og empatikrisen
Spillested
Reaktor
Spilledag
Mandag d. 6. maj kl. 17.00
Støttet af
Statens Kunstfond og Bikubenfonden
OBS
Pladserne er unummererede
Køb billet
Køb billet

“Jeg føler ikke længere noget. Jeg føler ikke noget for sultende børn i Sudan. Jeg føler ikke noget for ofrene for jordskælvet i Lombok. Hvor ligger Lombok?”

— Anne H. Nielsen, hovedkarakter