De Hovedløse
De Hovedløse
Teater Republique
7.2. — 18.2.2020
Bemærk: DE HOVEDLØSE er et gæstespil fra Mungo Park.
Billetkøb med Mungo Park årskort bestilles via www.mungopark.dk
Om forestillingen
Folket rejser sig overalt. I Hong Kong, Iran, Chile og endda i Grønland. Og hvem ved – måske også snart i Danmark?
I Frankrig har det stået på i over et år. De Gule Veste kalder de sig. Og de giver ikke op. De har fået nok. Nok af den voksende ulighed. Politikerne kalder dem hovedløse – Vestene vil hugge politkernes hoveder af. Men hvad er det for nogle mennesker der gemmer sig under Vestene?
DE HOVEDLØSE er en humoristisk, tempofyldt og moderne fortælling om hvordan en hel familie trækkes ind i opstanden i Paris’ gader. For den globale opstand berør os alle. Også os i lille velfærds-Danmark.
Som ægte gonzojournalister har Mungo Parks teaterdirektør Anna Malzer og det unge kunstneriske hold besøgt De Gule Veste under demonstrationerne og i deres hjem i Frankrig ad flere omgange gennem det sidste år. Ud fra denne research har de skabt en socialrealistisk fortælling om vrede Veste i franske forstæder blandet med et humoristisk barokt kammerspil om en vis forkælet kagespisende fransk dronning fra fortiden.
Baggrund for de gule veste
I november 2018 gik mere end 300.000 franskmænd på gaderne i protest over forhøjede afgifter på diesel indført af præsident Macron af miljøhensyn. Over jakkerne var de iklædt de gule trafikveste, som af lov er påbudt at have i sin bil af sikkerhedshensyn. Biler som borgere fra udkanten af storbyerne og fra provinsen nu ikke længere har råd til at køre på arbejde i.
Det hele startede med to lastbilchaufførers opråb på Facebook til vejblokader mod de varslede prisstigninger på diesel. En uge senere var der fire millioner likes og Gule Veste på gaden. De hærgede Triumfbuen og smadrede butikkerne på Champs Élyssées, indtil prisstigningerne blev trukket tilbage. Men opstanden udviklede sig til utilfredshed over den voksende ulighed og spredte sig til resten af verden.
De Gule Veste mødes hver lørdag iført de karakteristiske gule veste og demonstrerer imod så forskellige emner som skattereformer, øget formuebeskatning, højere mindsteløn.
Politikerne kalder dem hovedløse i pressen, imens Vestene tegner graffiti af de selvsamme politikere i guillotiner.
Macron har flere gange indsat hæren mod demonstranterne.
Indtil videre er 10 personer døde under demonstrationerne.
Gæstespil fra Mungo Park
“I love you, Mungo Park… Vanvittigt flot, gribende og velspillet… Mungo Park lykkedes i den grad… Det her er klasse – nemlig Teater, der vil og kan noget!”
★★★★★★
KulturKongen
"Sikken en flot, spændende, rørende, teatralsk, gribende, humoristisk og samtidig dybt alvorlig forestilling... Man behøver bestemt ikke være politisk interesseret for at se forestillingen: Replikker, handlingsforløb, scenografi, effekter, ja alt spiller"
★★★★★★
Out & About
"Som gammel revolutionsromantiker kan jeg ikke andet end at blive revet med... Projektet oser af nødvendighed... Malzer og hendes hold har noget så tiltrængt i dag som et større projekt med deres teaterkunst. De har noget at have det i... En anfægtende gejst bærer historien om oprøret stærkt igennem... Kommer virkelig godt rundt om oprøret via de enkelte familiemedlemmer."
Politiken
“Fortællingen brager derud af... I høj grad aktuel, flot og anbefalelsesværdig...Teater blandes med virkeligheden på raffineret og benhård vis... Fungerer enormt godt hele vejen igennem... Mine øjne blev vanvittigt våde“
★★★★★
Scenekanten
"Hamrende godt teater, spillet af Mungo Parks übercool ensemble, overraskende sindrigt sat sammen af dramatiker Nanna Tüchsen, og sikkert styret i havn af instruktørerne Johan Sarauw & Anna Malzer."
★★★★★
Sceneblog.dk
“DE HOVEDLØSE er blevet engagerende og fornyende samtidsteater, der virker inspirerende på så mange planer... Dramatikeren Nanna Tüchsen lægger på så glimrende vis scenarierne frem for os. Her er tydeligvis en ung dramatiker, der vil os noget og ved hvordan hun skal formidle det... Instruktørerne får virkelig materialet til at leve... Mungo Park kan godt tillade sig at være stolte.”
★★★★★
CPHCulture
"Vigtigt aktuelt teater... En smuk idé... Blomstrer af påfund"
★★★★★
GregersDH
“Varm anbefaling... Sjovt, brandaktuelt, satirisk spil... Informativt og underholdende... Skuespillerne er virkelig oppe på dupperne... Velskrevet og veliscenesat”
★★★★★
Kulturkupeen
"Mungo Park lykkes... Stiller de rigtige spørgsmål... Oplysende folketeater... Peger på, hvad man også kan bruge teatret til: at give plads og synlighed til dem, der ellers ikke har en stemme... Sat på scenen af den lovende unge dramatiker Nanna P. Tüchsen, der både kan skrive glimrende dialoger og skabe mennesker, der er til at tro på"
★★★★
Berlingske
"Det lykkes Mungo Park at bringe os helt tæt på en fjern, fransk konflikt... Det lover godt for den nye linje på teatret i Allerød.... Et godt og ventet bud på ny dansk dramatik, der tør tale ind i tiden... Mungo Parks vision om at skabe engagerende teater til tiden lykkes... Missionenen indfries overbevisende... Udmærker sig ved at insistere på konfliktens kompleksitet... Formår at forholde sig behageligt undersøgende, åbent uden at være moraliserende, politiserende, konkluderende til en aktuel politisk konflikt på en vedkommende og tankevækkende vis... Man er da også gået grundigt til værks... En kropslig og tempofyldt fortælling... Glimrende dialog"
★★★★
Kristeligt Dagblad
"Glimrende... Velformet og velspillet... Et usædvanligt varmt bifald"
★★★★
Frederiksborg Amts Avis
"Højt tempo, skarpe karakterer, fremragende lydside og en fin balance mellem teater og virkelighed"
★★★★
Iscene
"Skarpt, tempofyldt, grundigt, humoristisk, vedkommende - det er Mungo Park De Hovedløse!... Ensemblet står stærkt og leverer helstøbte karakterer som fungerer vellykket i samspil... Giver plads til sjældne stemmer"
★★★★
Ungt Teaterblod
"Vil gøre sig fremragende som debatskabende dramatik for det unge publikum... Godt set af Mungo Parks nye, unge teaterdirektør Anna Malzer... Selv om der grines, kan vi sagtens blive grebet... Solidt spillet af ensemblet."
★★★★
POV International
"Vedkommende og debatskabende teater... Anna Malzer, kommer lovende fra start... Spændende og iderig... Holder et konstant højt tempo og en intens energi... Glimrende manuskript... Perlende humor og satirisk distance af et særdeles veloplagt hold... Glimrende ensemblespil og præcise karaktertegninger."
★★★★
Mortenbuckhoj.dk
"Mungo Park har gjort De Gule Veste til godt teater... Skuespillernes præcise gestik og bevægelser, som formår at skabe komprimerede udtryk af charme, uhygge, humor og kropslig intensitet... Bringer publikum tættere på en virkelig politisk konflikt... Den er så grundig og følsom... Velspillet"
Dagbladet Information
"Overlegent... Sætter imponerende en igangværende samtidshistorie og researchmosaik sammen til et sammenhængende hele... Gennemresearchet og sikkert instrueret.. Livligt og begavet fortalt... Et lovende stykke for Anna Malzer... Politisk, virkelighedsnært, tilgængeligt, uden at være ufarligt... Man bliver klogere uden undervejs at føle sig dum... Forestillingens helt rigtige, dramatiske greb er måden, De Hovedløse koger den amorfe, neongule masse ned til én fransk provinsfamilie... Boblende og livlig... Charmerende kulørte karakterer... Bevarer et nøgternt fokus: at formidle abstrakt politik gennem konkrete menneskeskæbner... Komplekst uden at være kompliceret."
Weekendavisen
"Fascinerende og vigtig... Underholdende og stærkt dramatisk... Ganske enkelt super god... Sættes ind i en klar kontekst, der er let at forstå, og som samtidig bevarer kompleksiteten... Sans for både karakterer, sekvenser og replikker... Bliver næsten filmisk, og det bidrager med både autenticitet, troværdighed og dramatik... Teksten er godt distribueret og balanceret... Fungerer stærkt... Der spilles godt... Forestillingen får kraft gennem de præcise replikker, den fine gestik, det høje tempo og det gode sammenspil. Det er befriende at være i teatret til en politisk forestilling, der ikke kategoriserer i godt og ondt, men som udfolder virkelighedens kompleksitet gennem personernes reaktioner... En vigtig forestilling, der giver stof til eftertanke, som sidder i kroppen, længe efter man har forladt Mungo Park. En forestilling som på alle parametre lever op til sin egen grundlov. En stærkt forestilling"
Peripeti
"Utroligt vellykket... Fungerer glimrende... Meningsfuld og medrivende historie... Velkomponeret dramaturgi... Skuespilholdet er utroligt stærkt, og de formår i imponerende grad at skabe helstøbte karakterer... Viser på elegant vis sit publikum et overblik over nutidens verdenssituation"
Den 4. Væg
"Det er svært og vovet at skabe teater om noget, der foregår her og nu. Så meget desto større respekt for Mungos vellykkede samtidsforestilling... Mungo Park er i topform"
Michael Svennevig
"Modig fortælling om oprør... Anna Malzer er med denne forestilling et skridt nærmere hendes mål om at starte en revolution fra teaterscenen."
En tur i kulturland
Medvirkende
Henrik Prip, Malin Rømer Brolin-Tani, Kasper Dalsgaard og Jonas Munck Hansen
Dramatiker
Nanna Tüchsen
Instruktør
Johan Sarauw
Co-instruktør
Anna Malzer
Scenograf
Frederikke Dalum
Lysdesigner
Mikkel Givskov
Lyddesigner
Nanna Shcleimann
Speak
Sara Fanta Traore
Trailer
Alexander Kaiser Lauritzen
Forestillingsfoto
Jon Kort
Producent
Mungo Park
