Crush String Collective

Crush String Collective

Teater Republique

20.2. — 20.2.2022

feat Lucky Lo, Fine Gråbøl og Sofie Birch

 

Crush String Collective er et eksperimenterende strygerkollektiv, der gennem deres sammenlagte 150 års instrumenterfaring, non-hierarkiske struktur og homogene sammenspil, tager lytteren med ind i en pludselig forelskelse i strygeinstrumenternes sarte og levende klang. De har brudt med den klassiske musiks strenge rammer og leger med øjeblikkets magi. De udforsker strygerlydens mange aspekter. De skaber musik der strækker sig fra den storslåede klang af et strygeorkester til atmosfærer af små lyde af træ og strenge, som møder bue og hår.

Med sig på scenen har de denne aften helt eksklusivt hele tre andre performere, der generøst byder ind med dele af deres værker for at skabe et unikt møde mellem lyd og ord:

Forfatter Fine Gråbøl debuterede i 2021 med romanen ’Ungeenheden’, som hun vandt Bogforums Debutantpris for. Den er en omsorgsfuld og kritisk fortælling om en gruppe unge i psykiatrien og deres fælles liv på et bosted i København. Over en lang varm sommer følger vi dem, alt imens de øver sig i at leve et almindeligt liv: at koge en suppe, at sove om natten, at undgå at dø for egen hånd.

 

Den svenske sangskriver og multiinstrumentalist Lo Ersares skriver under kunstnernavnet Lucky Lo charmerende indiepop sange. Hun springer elegant mellem det velkendte og finurlige, det groovy og det uventede. Hendes tekster indeholder lige dele lys og mørke, men bliver leveret med stor karisma og inderlighed.

Sofie Birch er elektronisk komponist og lydkunstner. Hendes værker er drømmende lydcollager af repetitive symfoniske melodier, hvor hendes stemme iblander sig tæpper af dynamiske atmosfærer. Med en bachelor i lyddesign beskæftiger hun sig både med performances, installationskunst og filmmusik.

Koncerten markerer desuden begyndelsen på et strategisk samarbejde mellem VEGA og Teater Republique, som vil udforske sammensmeltningen af lyd og litteratur på den danske musikscene, noget begge institutioner har stort fokus på som en del af deres naturlige talentudviklingsarbejde. Program- og udviklingschef i VEGA, Lene Vive Christiansen udtaler:

VEGA havde vi fornøjelse af Crush String Collective ved arrangementet Digte & Lyd i oktober 2021. Vi oplevede en levende og helt unik performance, der samtidig på helt befriende vis rykkede grænserne for hvor musikken og samarbejdet på tværs af kunsten kan bevæge sig hen.

Med vores nyetablerede samarbejde med Teater Republique vil vi fortsætte med at skabe helt særlige oplevelser hvor kunst, musik og litteratur går i spænd, udvider vores horisont og inspirerer til nye vilde ideer.

Violin

Maria Martine Jagd

Violin

Julija Morgan

Viola

Mika Persdotter

Viola

Pauline Hogstrand

Viola

Tove Bagge

Cello

Ida Nørby

Cello

Oda Dyrnes Holstad

Cello

Nicole Hogstrand

Forfatter

Fine Gråbøl

Sangskriver

Lucky Lo

Lydkunstner

Sofie Birch

additional-logos
Titel
Crush String Collective
Spillested
Teater Republique
Spilleperiode
20.02.2022
Spilledage
Søn kl. 20
Pris
150 kr
Varighed
ca. 70 min
Køb billet
Medvirkende
Forfatter

Fine Gråbøl

Sangskriver

Lucky Lo

Lydkunstner

Sofie Birch

Køb billet