Coronamonologerne

Teater Republique

31.3. — 30.6.2020

Beskrivelse

Kære Publikum,

Ligesom så mange andre mødesteder er adgangen til vores teater forandret for tiden. Men teatret lever og ånder og vi vil stadig have vores publikum i tale. Teatrets stemme, som plejer at tale fra scenen, må finde nye veje og bruge andre kanaler. Derfor sætter vi nu et nyt projekt i gang, et virtuelt teater som præsenterer:  Coronamonologerne. Vi har bedt et antal forfattere, dramatikere og lyrikere om at skrive hver sin korte monolog, som reflekterer coronakrisen og spejler det drama, vi alle er midt i. Disse monologer vil blive fortolket af en række skuespillere, som isoleret i deres hjem indspiller monologerne på egne smartphones, tablets eller lignende. Østerbro Teater modtager disse kunstneriske hjemmevideoer, og sender dem videre ud i verden – ud til vores publikum og til alle som er interesserede.

Vi håber at verden vil tage godt imod disse korte værker, de er en gave og tilsammen er de slet og ret et udtryk for troen på teatret. Vores tro på at mødet mellem en fortælling og et publikum altid er en uundværlig del af vores fællesskab – også i en undtagelsestilstand, som den vi lever med nu.

De varmeste hilsner,
Emmet Feigenberg
Direktør f. Østerbro Teater (Østre Gasværk Teater, Teater Republique og Revolver)

 

 

Coronamonologerne – nye tekster af

Christina Hagen, Madame Nielsen, Jokum Rohde, Thomas Korsgaard, Kristina Stoltz, Pia Juul, Anna Bro, Tine Høeg, Naiha Khiljee, Tomas Lagermand Lundme, Bisse, Jenny Lund Madsen, Suzanne Brøgger

Fremført og indspillet af

Ida Cæcilie Rasmussen, Ellen Hillingsø, Anders Budde Christensen, Signe Egholm, Morten Hee, Danica Curcic, Ellaha Lack, Benedikte Hansen, Tammi Øst, Lise Baastrup, Alexander Clement, Jeanett Albeck

Monologerne er udvalgt og redigeret af

Klaus Rothstein, Rikke Hedeager og Emmet Feigenberg

Grafiker og videodesigner

Jon Kort

Mens verden går under

Musikproduktion

Jeanett Albeck & Noah Rosanes

Mix

Noah Rosanes

Fotograf

Freya Sif Hestnes

Klip og colorgrade

Jon Kort

additional-logos
Køb billet